Log-in for dyrlæger

Status for laminitis-projektet juni 2010

Et forskningsprojekt vedrørende forfangenhed

Nu er der gået et år siden projektet startede og her er en opsummering af de foreløbige resultater der er fremkommet af vores arbejde. Projektet har kørt siden juni 2009 og gennemføres ved hjælp af praktisk og økonomisk støtte fra Brogaarden samt sponsorater fra Boehringer Ingelheim og Foreningen Kustos. Formålet med projektet er at indsamle viden omkring forfangenhed under danske forhold. Vi har brug for at vide hvilke faktorer er med til at øge risikoen for forfangenhed og vi mangler også mere viden om hvad der sker med de heste der bliver forfangne. Hvor mange dør, hvad er sandsynligheden for tilbagefald efter at hesten har været forfangen og hvor mange bliver til rideheste igen? Alle disse spørgsmål vil hjælpe os med at blive bedre til at forebygge denne frygtelige sygdom og samtidig give os de bedste muligheder for at behandle hestene så optimalt som muligt. Undersøgelsen gennemføres som en ”Case-Control Study”, d.v.s. for hver forfangen hest der indberettes skal der indberettes en rask hest i samme alder og fra samme område. På denne måde kan vi sammenligne ligheder og forskelle mellem disse to grupper og forhåbentlig blive klogere på hvorfor nogle heste bliver forfangne og andre ikke.

Vi har fået mange indberetninger fra hele landet. Indtil nu har vi fået indberettet knap 90 cases Som forventet var der mange forfangne heste i juni måned sidste år, og antallet faldt gradvist over sommeren. I efteråret var antal indberetninger forholdsvis lavt, men i januar og februar 2010 skete der en markant stigning. Denne stigning i sygdomsfrekvensen kan skyldes et sammenfald med vinterens lave temperaturer og de hårde, frosne folde, selvom det er for tidligt til at konkludere en sikker sammenhæng.

Dødeligheden af de indberettede cases er på 21,2%, men der en vis forskel på dødeligheden afhængig af hvornår hesten er blevet forfangen. Dødeligheden på de heste som blev indberettet fra juni til begyndelsen af december var 11%, mens dødeligheden på de heste som blev indberettet i december, januar, februar og marts var 50% (12/24). Fordelingen af indberetninger og antal døde heste ses i søjlediagrammet, hvor de blå søjler angiver antal indberettede cases, mens de røde søjler angiver hvor mange heste er aflivet af de indberettede fra den pågældende måned.

60% af de indberettede cases er akutte forfangenheder, mens 40% af hestene har tidligere været forfangne og har fået en akut opblusning af sygdommen. Dyrlægerne har angivet ”carbohydrate overload” eller overdosis af kulhydrater (korn/græs) som mulig årsag i 38% af tilfældene, mens ”metabolic diseases” eller stofskiftesygdomme har været nævnt som mest sandsynlig årsag i 54% af tilfældene. Det hænger fint sammen med andre observationer gjort indtil videre. 61% af de indberettede cases havde en foderstand på 7 eller over, mens kun 34% af kontrollerne havde denne høj huld-score.

Spækkammen ser også ud til at være markant forskellig hos henholdsvis cases og kontroller. Spækkammen inddeles i forskellige grader fra 0-5. 79% af de indberettede cases havde en spækkam på 3 eller over, mens det kun var 35% af kontrolhestene der havde den store spækkam. Endelig kan der nævnes at 43% af de cases som endte med at blive aflivet havde en spækkam på 4 eller over.

Den indsamlede viden kan forhåbentlig hjælpe os i fremtiden til at blive bedre til at forebygge forfangenhed. Der er mange interessante detaljer vi også hører om når der indsamles data på denne måde. Jeg er blandt andet blevet noget klogere vedrørende brugen af mundkurve til overvægtige heste på græs. Flere tilbagefald af forfangenhed er opstået ved at hestene er blevet lukket på græs med mundkurv på, men hvor det er lykkedes dem at smide mundkurven og derved æde uhæmmede mængder græs indtil ejeren opdagede det. Af andre problemer med mundkurve, kan jeg nævne slidsår eller gnavesår efter mundkurven når hestene ihærdigt prøver at få fat i græsset men i stedet kommer til at slide hul på mulen eller underlæben. Derfor synes jeg at mundkurve kun bør bruges som en begrænset løsning, hvor hestene kan komme på fold sammen med andre heste i kort tid ad gangen. Det kan opfylde et socialt behov hos hestene men de skal tilbringe det meste af tiden på arealer hvor græsset er sparsomt og hvor de tildeles hø/wrap/halm i begrænsede mængder.